Priser

Kropsterapi u/24 år

Inkl. indledende og afsluttende samtale.
550 kr /60 min
  • Kropsterapi for børn & unge
  • Et fortroligt rum
  • Tillid, tryghed og nærvær
  • Plads til det du synes er svært
  • Uro, tankemylder, bekymringer

Kropsterapi 60 min

Inkl. indledende og afsluttende samtale.
895 kr /60 min
  • Ro & nærvær i krop og sind
  • Dybdegående behandling
  • Integreret terapeutisk tilgang
  • Forløsning & selvudvikling
  • Forstå underliggende årsager

Kropsterapi 90 min

Inkl. indledende og afsluttende samtale.
1145 kr /90 min
  • Mere tid til at "lande" i kroppen
  • Dybdegående behandling
  • Integreret terapeutisk tilgang
  • Fordybelse & afspænding
  • Tid & nærvær til "mere"

Kropsterapi til børn og unge (u/ 24 år)

At arbejde med sig selv allerede som ung kan gøre en verden til forskel – resten af livet.

Jeg tror på, at det er en gave at lære sig selv at kende tidligt.
At tage sig selv alvorligt, når noget føles sårbart, forkert – eller når man bare har brug for at blive bekræftet i, at man er på rette vej.

Alt det, vi mærker, sætter sig i kroppen.
Og når vi begynder at arbejde med kroppen, begynder noget at løsne sig. Kroppen får mere energi, mere flow. Det kan føles som et kærligt skub – enten til at tage hånd om det, der er svært, eller til at turde kaste sig ud i noget nyt.

Man skal ikke gå alene med sorg.
Ikke alene med bekymringer.
Ikke alene med oplevelser, der fylder én med angst eller frygt.

Jeg møder børn og unge med respekt for det, de står i.
Her er der plads til det hele – og vi tager det i det tempo, der giver mening.

Det er kombinationen, der gør forskellen. Med tillid, tryghed og nærvær som fundament møder vi det, der er lige nu, og lader kroppen selv vise vej.

De yngste - tidlig indsats er vigtig

Hos børn kan ubalance ofte vise sig kropsligt.
Søvnproblemer, ondt i maven eller en indre spænding, hvor barnet kan virke på vagt og have svært ved at falde til ro – også hos børn med fx ADHD/ADD – kan få en ny oplevelse af kroppen gennem Kropsterapi.

Når jeg arbejder med børn, er tryghed det vigtigste. Mor eller far er altid velkommen i rummet i starten. Når barnet føler sig trygt, anbefaler jeg som regel, at forælderen sætter sig ud i venteområdet, så barnet får mulighed for at mærke sig selv i sit eget rum.

Små børn beholder tøjet på under behandlingen og kan få et klæde over sig. Jeg arbejder med små pulserende bevægelser, blide tryk og nænsomme stræk, som er med til at vække kroppen og støtte barnet i at finde mere ro og kontakt.

Når kroppen falder til ro, kan der opstå mere energi, bedre fokus og en ny måde at være i verden på.

Når livet som ung kræver noget af én

Hos unge fylder livet anderledes.

Valg, relationer, tab, præstation og forventninger kan dræne og forvirre.

Jeg møder unge, der kæmper med:

  • at finde fodfæste efter forældres skilsmisse eller dødsfald

  • kæresteproblemer og hjertesorg

  • præstationsangst og forventninger til sig selv

  • angst, uro eller manglende overblik

Her kan Kropsterapi give adgang til øget energi og velvære, flow og ro i kroppen, så fokus kan flyttes fra træthed, usikkerhed og uro til det, der virkelig betyder noget.

Til dig, der er forælder

Som forælder kan det være trygt at vide, at dit barn eller unge bliver mødt med tillid, tryghed og nærvær, samtidig med at kroppen får plads til at arbejde og finde balance.

Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål eller tvivl om dit barn eller unge kunne have gavn af en Kropsterapeutisk behandling.

Særpriser til unge under 24 år

Jeg tilbyder reducerede priser til børn og unge, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er at få støtte og omsorg, når livet er svært og uoverskueligt. En tidlig start er vigtig. Det kan føles enormt overvældende når man er ung og hele livet ligger for ens fødder, men krop og sind bare ikke vil arbejde sammen.

Ofte stillede spørgsmål

Det er vigtigt for mig at lære dig at kende – og at forstå det, der fylder i dit liv. Hvis du er barn eller ung, starter vi med en kort samtale, hvor du (og dine forældre, hvis det giver mening) kan fortælle, hvad der er svært, og hvad du ønsker støtte til. Jeg spørger ind til, hvordan jeg bedst kan hjælpe, og om der er noget, jeg skal være særligt opmærksom på.

Tryghed er afgørende. Hvis du er barn, er mor eller far altid velkommen i rummet i starten. Når du føler dig klar til det, aftaler vi sammen, om din forælder skal sætte sig i venteområdet, så du kan have rummet lidt for dig selv.

Behandlingen foregår på briksen. Mindre børn beholder tøjet på og kan få et tæppe eller et klæde over sig. Er du ung, taler vi sammen om, hvad der føles trygt og rart for dig – og vi aftaler altid rammerne i fællesskab.

Jeg arbejder med blide tryk, små pulserende bevægelser og nænsomme stræk, der hjælper kroppen med at give slip på spænding og finde mere ro og balance.

En behandling varer op til 60 minutter, afhængigt af alder og behov. Nogle gange er kortere tid det helt rigtige.

Det er essentielt for mig, at du føler dig mødt, respekteret og forstået. Jeg tilbyder et fortroligt rum præget af tillid, tryghed og nærvær.

Det er meget individuelt. Nogle unge mærker en forskel allerede efter få gange, mens andre har brug for et længere forløb – især hvis udfordringerne har stået på i noget tid.

Det afhænger blandt andet af:

  • hvad den unge står i (stress, mistrivsel, uro i kroppen, lavt selvværd, svære tanker, livsforandringer m.m.)

  • hvor længe det har fyldt

  • og hvor klar den unge er på at arbejde med sig selv – også mellem behandlingerne.

Ved mindre børn tager vi en vurdering efter hver behandling, så vi sammen kan se, hvad næste skridt kan være.

Forandring kræver tryghed, tid og engagement. Det handler ikke kun om, hvad jeg gør på briksen – men også om hvordan den unge – med støtte hjemmefra – arbejder videre med det, vi åbner op for.

Jeg ser det som et samarbejde, hvor målet er at skabe mere ro, trivsel og frihed i både krop og sind.

Jeg anbefaler behandlinger med ca. 3 ugers mellemrum, afhængigt af din situation og årsag til behandling. I starten kan hyppigheden være tættere. Efter hver session fortsætter du og din krop med de igangsatte processer, så du har tid til at hele og restituere mellem besøgene. 

Reaktionen efter en behandling er meget individuel og varierer fra behandling til behandling. Efter du har forladt briksen, og i dagene efter, kan du opleve alt fra træthed, afslappethed, let ømhed, og tristhed til øget energi, velvære og lethed. Dette er helt normalt og afhænger af, hvad du arbejder med, din fysiske og mentale tilstand, og om du giver det plads til at lande eller give slip på. Hvordan du håndterer og rummer disse reaktioner varierer. Du kan også opleve ændringer i urin eller afføring, midlertidig forværring af gamle tilstande, influenzalignende symptomer, følelsesmæssige reaktioner og humørsvingninger. Disse naturlige udrensninger og processer kan din krop håndtere selv, hvis du giver den tillid, tålmodighed og tid.

Finansiering Med Sundhed+

Finansier din behandling hos By Kozma med en Sundhed+ Kredit. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem af Sundhed+ og ansøge om en kredit. Du får derudover adgang til en attraktiv betalingsordning, så du let kan dele betalingen for din behandling op i mindre bidder.